Virksomheden Danmark

Lars Kolind skrev forleden et tankevækkende indlæg om, at han hverken vil arbejde for eller investere i virksomheden Danmark.

Tænk hvis vi faktisk turde anskue Danmark som en virksomhed. Det prøvede jeg som et eksperiment, og her får I mit udkast til, hvordan vi kunne organisere os.

Vi skal naturligvis bevare princippet om, at landet styres af de folkevalgte. Men deres roller ændres, således at medlemmerne af Folketinget nu i stedet for ministerposter mv tildeles pladser i hhv. virksomheden Danmarks bestyrelse og en række styregrupper.

Bestyrelsen består af 10 pladser til de folkevalgte som fx kunne fordeles mellem partierne i henhold til stemmeprocenter, så hvis et parti eksempelvis opnår 30% af stemmerne, får det 3 pladser. Det parti med flest pladser får formandsposten svarende cirka til den nuværende statsministerpost. Bestyrelsens opgave er primært at fastlægge virksomheden Danmarks formål og værdisæt men varetager naturligvis også de øvrige bestyrelsesopgaver, jf. Selskabslovens §115.

Styregrupperne sammensættes blandt Folketingets øvrige medlemmer ud fra kompetencer og interesser, og fungerer som ”mini-bestyrelser” med opgaver svarende til beskrivelsen ovenfor inden for udvalgte fokusområder, eksempelvis kultur, omsorg, skat osv.

For at opfylde virksomheden Danmarks formål ansætter vi en dygtig CEO. Det kunne eksempelvis være Lars Rebien, der sidste år blev kåret som verdens bedste CEO og derfor burde være opgaven voksen. Det er CEOens opgave at sammensætte en velfungerende organisation baseret på det af bestyrelsen besluttede formål.

Det indebærer som udgangspunkt at samtlige ministerier og styrelser nedlægges, og der i stedet opbygges en forretningsorienteret virksomhed, som på effektiv vis, og baseret på de vedtagne værdier og Danmarks formål, kan varetage landets drift og vækst. Hvis vi antager, at den nye CEO ville tage udgangspunkt i en forholdsvis traditionel virksomhedsorganisation, og en fordeling af de nuværende 19 ministerområder, ville det resultere i, at følgende toplederroller skulle besættes:

Finansdirektør/CFO (Finansansvarlig, dvs. tidligere Finansministeriet)

Driftsdirektør/COO (Driftsansvarlig, dvs. tidligere Transport- og Bygningsministeriet, Fødevareministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet)

Salgsdirektør/CCO (normalt indebærer rollen salgsansvar, men i virksomheden Danmark kommer indtægterne fra skat, dvs. tidligere Skatteministeriet)

IT-direktør/CTO (ansvarlig for informationsteknologi og cybersikkerhed, som ikke er et selvstændigt ministerområde i dag)

HR Direktør (ansvar for omsorg, mennesker og talentudvikling, dvs. tidligere Social- og Indenrigsministeriet, Udlændinge-, integrations- og boligministeriet, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Beskæftigelsesministeriet, Sundheds- og ældreministeriet)

Kundetilfredshedsdirektør (ansvarlig for borgernes tilfredshed, hvilket ikke er et ministerområde i dag)

Udviklingsdirektør (ansvarlig for R&D, innovation dvs. tidligere Kulturministeriet, Uddannelses- og forskningsministeriet)

International Operations Direktør (ansvarlig for internationale relationer, dvs. tidligere Udenrigsministeriet)

Sikkerhedsdirektør (ansvarlig for landets sikkerhed, dvs. tidligere Forsvarsministeriet)

CSR Direktør, Corporate Social Responsibility (ansvarlig for miljø, bæredygtighed m.v., dvs. tidligere Energi-, forsynings- og klimaministeriet, Kirkeministeriet, Miljøministeriet)

Juridisk Direktør (ansvarlig for lovgivning, politi mv., dvs. tidligere Justitsministeriet)

De 11 enheders topledere refererer til virksomheden Danmarks CEO, og har selvstændigt budget- og resultatansvar inden for de respektive områder. Toplederne indgår desuden i de styregrupper, som har relevans, og skal sikre, at styregruppernes beslutninger implementeres effektivt. Alle stillinger besættes på samme vis, som det ville foregå i erhvervslivet i dag, dvs. ud fra relevant faglig erfaring, personprofil og dokumenterede resultater. Toplederne aflønnes på konkurrencedygtige vilkår, hvilket naturligvis vil være en stor post på budgettet, men en attraktiv aflønning (herunder resultatløn) må alt andet lige antages at være investeringen værd, set i forhold til de resultater en turnaround af virksomheden Danmark vil kunne skabe, såvel velfærdsmæssigt som økonomisk.

Grundtanken er, at vi hver især skal gøre det, vi er bedst til. Det er min opfattelse, at de folkevalgte er dygtige til at tænke i og diskutere værdier og formål og bør koncentrere sig om det snarere end drift og sagsbehandling. Erhvervslivets topledere vil være bedre egnede til at udføre opgaverne i henhold til de vedtagne formål og værdisæt. Hvis vi tør anskue Danmark som en virksomhed med et klart formål og værdisæt, tror jeg vi kan nå rigtig langt. Hurtigt.

3 responses to “Virksomheden Danmark

  1. Tak til Camilla fordi du tør tænke nyt. Om den model du skitserer, er den rigtige, ved jeg ikke, men jeg ved at der er behov for radikal nytænkning. Nytænkning ser vi desværre hverken fra regering eller opposition. Alternativet har tilrettelagt deres politiske arbejde på en ny måde med mere græsrodsinvolvering og en folketingsgruppe der arbejder mere på tværs end vi er vant til. Super initiativ! Og udover Alternativet er det reelt kun Liberal Alliance der har mod til at have en vision for Danmark og arbejde med konkrete forslag til at gennemføre den.
    Jeg bakker dig gerne op hvis du vil forfølge din ide med en ny og bedre ledelsesform i Danmark. Demokrati kan jo sagtens gennemføres med en helt anden organisation af det lovgivende og udøvende arbejde; fx. den organisation du foreslår.
    Er der andre der læser denne blog, som vil gøre noget konkret for at komme videre?

  2. Fint indlæg Camilla, og tiltrængt på mange måder.

    Dog vil jeg påpege at den klassisk hierarkiske organisationsmodel også står for skud for tiden, da den beviseligt heller ikke producerer et sundt og langvarig organisk billede af hvad en organisation skal kunne i nutidens hektiske samfund. Faktisk skaber klassiske organisationer langsomme reaktionstider, manglende motivation og dårlig videndeling.

    Så jeg vil helt klar lægge mig i din slipstrøm, men dog oplyse om at nytænkede kræfter der bla. har opfundet det holakratiske system, eller tanker såsom alternativets flydende demokrati, måske skal have en plads i debatten på længere sigt.

  3. Tak for jeres kommentarer. Helt enig i at en ukritisk 1:1 overførsel af den gængse corporate model nok ikke er vejen frem, men noget bør ske. Snart. Selvom jeg for så vidt er enig med Adam i at den nuværende “standard” indenfor organisering i erhvervslivet også vil gennemgå betydelige forandringer, for at tilpasse sig omverdenen, var det nu et interessant tankeeksperiment alligevel. Det kunne egentlig være fantastisk hvis det endte med at det offentlige DK kom først med en nytænkende og nutidig organisering, som erhvervslivet kunne lade sig inspirere af..!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *